Generelle betingelser og retningslinjer
Version 3.0
Senest opdateret 1. november 2017
Ved oprettelse og brug af profil på Flirting.no ("sitet"), accepterer du nedenstående betingelser og retningslinjer.
Profilindhold
For at oprette en profil skal du være fyldt 18 år.
Ved oprettelsen af din profil, giver du tilladelse til at vi må sende e-mails til dig med relevant indhold, f.eks. notifikationer om nyt på din profil, og nyhedsbreve. Du kan til enhver tid framelde dig e-mail notifikationer og nyhedsbreve via din profil. Vi deler ikke din e-mail adresse med tredjepart.
Det er ikke tilladt at oplyse din eller andres e-mail adresse, telefonnummer, postadresse, Skype, Snapchat, Facebook eller anden form for kontaktinformation i din profil.
Det er ikke tilladt at henvise (linke) til materiale, som leder brugeren væk fra sitet, eller på anden måde overføre brugerne til egne eller andres hjemmesider på Internettet.
Det er muligt at oprette en par-profil. En profil anses som en par-profil, når der i profilens tekst nævnes flere personer som deltagere i profilens aktiviteter. Er du i tvivl om hvorvidt din profil skal være en par-profil, kontakt da vores support.
Det er ikke tilladt at bruge en profil som platform for handel af enhver slags, eller til at invitere, afvikle, eller annoncere for arrangementer uden relevans for sitet.
Profiler med ulovligt indhold, eller med henvisning til internetsider med ulovligt indhold, opfordring til ulovlig aktivitet, racistiske budskaber o.lign. vil omgående og uden varsel blive slettet. I grove tilfælde vil der blive foretaget politianmeldelse.
Sitet er som udgangspunkt et brugerdrevet univers uden censur - dog tager vi forbehold for omtale af dyresex i profiler, lige som det heller ikke er tilladt at oprette loger, billeder eller andet materiale med henblik på dyresex.
Sitet forbeholder sig retten til at suspendere, blokere eller slette profiler vi skønner useriøse eller på anden måde ikke har indtastet sandfærdige data omkring sig selv.
Hvis din profil er inaktiv i et år, så sletter vi den og alle tilhørende data. Ved inaktiv forstås en ikke-medlemsprofil, der ikke har været logget ind.
Du kan til enhver tid selv slette din profil. Når din profil er slettet, er den ikke ikke længere synlig for andre brugere på sitet. Vi sletter herefter dine data efter 14 dage.
Samtykke
I forbindelse med oprettelsen af din profil giver du samtykke til, at vi gemmer de oplysninger, som du indtaster i oprettelsesforløbet, som er nødvendige for at have en profil på hjemmesiden. Disse oplysninger behandles fortroligt og vil på intet tidspunkt blive videregivet til tredjepart, bortset fra ved eventuelle lovovertrædelser. Ønsker du at tilbagekalde dette samtykke, skal du slette din profil.
Dine oplysninger behandles efter reglerne om personfølsomme oplysninger. Sitet følger reglerne i EU’s Persondataforordning (GDPR), og dine data behandles efter reglerne i Personoplysningsloven.
Ved oprettelse af profilen giver du desuden samtykke til, at sitet må vise din profil samt profilens indhold over for portalens andre brugere, via e-mail og sidevisninger på sitet, samt i egne annoncer på Internettet.
Ved besøg på hjemmesiden, registrerer vi din IP-adresse i forbindelse med oprettelse, login, samt køb af services. Disse oplysninger gemmes og behandles på samme vis som dine profildata.
Du har ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Du har også ret til at få en kopi af dine data. Disse rettigheder har du efter EU’s Persondataforordning (GDPR), og al henvendelse i denne forbindelse bedes rettet til vores support.
Cookies
Sitet benytter cookies, som er en tekst fil, der sendes til din browser fra en web-server og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie.
Der lagres ikke personfølsomme oplysninger i vores cookie, men kun oplysninger om din digitale identitet på sitet - f.eks. dit brugernavn i forbindelse med login. Når du logger af sitet, slettes din cookie delvist. Ønsker du at slette den permanent, kan dette gøre i din browsers indstillinger.
Billeder & video
Du kan uploade et eller flere billeder til din profil. Dit profilbillede skal være helt eller delvist af dig selv, og må ikke være taget andre steder fra Internettet, eller være beskyttet af en ophavsret som ikke er din, eller som du ikke har fået ret til at bruge.
Alt indhold du uploader til sitet må ikke være i strid med dansk lovgivning. Du skal altid have ophavsret til dit indhold, og optræder der andre personer på billedet/i videoen, skal du have deres skriftlige samtykke til at disse må offentliggøres på sitet. Der må ikke under nogen omstændigheder optræde personer under 18 år på hverken billeder eller i videoer der uploades til sitet.
Dit indhold må ikke indeholde henvisninger/kontaktoplysninger til andre profiler eller personer, dog er det tilladt at angive fotografens navn, så længe det ikke angives med link.
I dine foto- og videoalbums er det tilladt at have indhold hvor andre personer medvirker, såfremt du har de medvirkendes tilladelse til at offentliggøre indholdet. Videoer hentet fra nettet, sjove tegnefilm o.lign. er ikke tilladt.
Indhold som findes er i strid med dansk lovgivning, eller som er i strid med vores gældende regler for indhold, kan uden varsel slettes af sitet. I tilfælde af tvivl, er det sitet alene der afgør om indholdet overholder reglerne.
Bemærk: Vær opmærksom på at indhold som offentliggøres på sitet potentielt kan gemmes af andre brugere. Vælg derfor med omhu hvilket indhold du vælger at offentliggøre på din profil.
Webcam
Der må ikke på sitet under nogen former optræde børn, hvorfor du bør være opmærksom på, at der ikke er børn tilstede, når du benytter dit webcam. Ved brud på denne bestemmelse, kan sitet ekskludere din profil fra at aktivere webcam fremover.
Du skal så vidt muligt være fysisk tilstede, når du har dit webcam tændt. Er du væk fra skærmen i længere tid, kan du opleve at en supporter lukker for dit webcam. Du er velkommen til at tænde igen når du er tilbage igen.
Når dit kamera er aktivt, vises det i webcam oversigten, og kan ses af andre profiler på hjemmesiden, indtil du slukker igen.
Blogs & loger
På din blog, og i din loge, kan og må du alt det der ikke er tilladt i en profil, hvad angår udformning. Her er få formkrav - til gengæld fraskriver sitet sig alt ansvar for det indhold du eller andre lægger op eller skriver i en blog.
Der må dog stadig ikke være ulovligt indhold, eller indhold med økonomiske interesser. Det er heller ikke tilladt at oplyse brugernavne til andre sociale medier i loger og blogs.
Blogs eller loger med direkte ulovligt indhold, eller med henvisning til internetsider med ulovligt indhold, opfordring til ulovlig aktivitet, racistiske budskaber, nedladende eller provokerende omtale af andre o.lign. vil omgående og uden varsel blive slettet. I grove tilfælde vil der ske politianmeldelse.
Blog eller indlæg i loger må ikke bruges til at chikanere andre personer/brugere af sitet. I sådanne tilfælde vil det medføre en omgående sletning af profilen.
Vi forbeholder os retten til at slette loger der vurderes til at være uden aktivitet. Medlemstilgang alene gør ikke en loge aktiv. Der skal ske aktive handlinger mellem medlemmerne.
Arrangementer
På sitet påskønner vi brugernes initiativer til at afholde private sammenkomster, kurser, fester og andre aktiviteter. Det er en betingelse for disse arrangementer eller initiativer, at de overholder vores generelle betingelser og således ikke har karakter af at de afholdes med henblik på profit eller markedsføring.
Endvidere er det en betingelse at man ikke sender uopfordrede henvendelser vedrørende arrangementerne. Det er tilladt at benytte QuickScor annoncer, blogindlæg, eller loger som led i markedsføringen for disse arrangementer, så længe de overholder vores regler, samt nedenstående:
- Der må ikke være tale om en medlemsklub/forening, som tager sig kontingent for medlemskabet.
- Såfremt det koster noget at deltage i et arrangement, må deltagerprisen ikke overstige hvad den reelle udgift til arrangementet er.
- Der må ikke annonceres for arrangementer, som er profitgivende for arrangøren.
- Er arrangementet af en sådan størrelse eller pris, at det vurderes tvivlsomt om det er overskudsgivende, så skal arrangementet godkendes inden dette offentliggøres. Kontakt supporten for nærmere information.
Sitet forbeholder sig retten til at afvise ethvert arrangement uden yderligere begrundelse.
Generelt
Sitet forbeholder sig retten til at overvåge, administrere og eventuelt slette profiler, loger, blogindlæg, billeder/video, eller andet indhold som ligger på hjemmesiden, og som ikke vurderes i overensstemmelse med interne regler eller gældende dansk lov. I grove tilfælde vil der ske politianmeldelse. Overvågning sker alene af personale ansat af sitet.
Profiler på sitet er alene ment som et tilbud til privatpersoner som har ikke-økonomiske interesser i relation til andre mennesker. Profilerne må derfor ikke indeholde egne oprettede reklame eller kunne forbindes med økonomiske interesser uden sitets tilladelse.
Privatpersoner, virksomheder, klubber eller organisationer som udnytter sitet med profit for øje er ikke velkomne. Profilen er personlig og må derfor ikke overdrages til en anden person uden forudgående tilladelse fra vores support.
Sitet forbeholder sig alle rettigheder til materialet vist på web sitet, herunder varemærke samt ophavsret til eget produceret materiale. Indholdet må ikke reproduceres eller anvendes i nogen form uden tilladelse fra sitet. Ved overtrædelse af ovenstående pådrages erstatningsansvar.
Sitet påtager sig intet ansvar for eventuel skade påført personer eller ting som følge af aktiviteter i forlængelse af profilens oprettelse. Sitet påtager sig yderligere intet ansvar for profilernes indhold samt indholdets sandfærdighed.
Sitet kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle nedbrud, fejl eller tekniske komplikationer som måtte opstå på websitet. Sitet påtager sig intet ansvar for fejl og mangler i indholdet på websitet.
Sitet påtager sig intet ansvar for indholdet af de websites, som har links til eller fra sitet.
Al kommunikation mellem dig og sitet i relation til forslag til forbedringer og lignende betragtes som ikke-fortrolig og kan derfor frit anvendes af sitet.
Sitet tager ikke ansvar for problemer mellem tredjemand og brugeren, som måtte forekomme pga. brugerens ulovlige eller erstatningspådragende anvendelse af sitet. Ligeledes kan sitet ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brug af services på sitet - herunder tab af data, som følge af driftsforstyrrelser og lignende.
Såfremt sitet ser sig nødsaget til at slette din profil som følge af overtrædelse af nærværende regler, mister du den resterende medlemsafgift fra tidspunktet for sletningen til udløbet af medlemsperioden.
Profilbilleder, der indsendes til sitet modtages under den forudsætning, at brugsretten deles med sitet - dette medmindre andet er aftalt eller hvis profilen er medlemsabonnent. Sitet reproducerer ikke de indsendte profilbilleder i trykte medier. Alle andre materialer indsendt til sitet til f.eks. din blog, dit billed- eller videoalbum, er din eksklusive ejendom. Ved indsendelse af materiale indestår du for, at du er berettiget/har alle rettigheder til at anvende det indsendte materiale. Ved. nedlæggelse af din profil, slettes al indsendt materiale på sitet.
Sitet forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at opdatere disse retningslinjer, og du er indforstået med at være omfattet af sådanne fremtidige ændringer.
Til sidst
Tænk over at det er andre menneskers følelser du involverer når du opretter en profil og retter henvendelse til andre. God opførsel er et nøgleord.
Sitet er bygget på kommunikation mellem sitets brugere. Vi kan derfor ikke påtage os ansvaret for kommunikation eller materiale, som sitets brugere fremsender til hinanden. Hvis du har haft en ubehagelig oplevelse med en bruger, er du naturligvis velkommen til at kontakte os, hvorefter vi vil tage en drøftelse med den pågældende bruger.
Dette website er ejet og drevet af Digital Contact.
Scor.dk ApS
Torvet 15, Forhuset
DK-4600 Køge
Telefon: 7027 5959
E-mail: support@flirting.no
CVR-nummer: 24242986
Bank: Nykredit, SWIFT: NYKBDKKK, IBAN: DK9481170003113560
Etableret anno 1998.